Den her lækre gulerodskage lavede jeg da min kæreste og jeg havde 7 årsdag, her i efteråret derfor de flotte efterårs farver. Jeg knus elsker efteråret og alle dets flotte farver, man finder simpelthen så meget inspiration når man står og skal bage. 

Plus jeg elsker kager med lækre krydderier i, det smager så vanvittig godt på den her tid om året. Så hvorfor ikke skabe en lækker talkage med de bedste efterårs krydderier. 

Talkagen er super nem at lave, der kan alle være med. Kagen i sig selv er nem, og cremecheese frostingen er let at lave. Du pynter den jo bare lige som du har allermest lyst til. 

Der er en how to video på min instagram profil. 

Ingredienser

Gulerodskage.

1 bradepande

550 g rørsukker

8 æg

vaniljepaste

540 g mel

salt

2 tsk natron

3 spak kanel

1 tsk kardemomme

700 g revet gulerødder

4 dl smagsneutral olie

160 g grofthakkede mandler

 

Citron Cremecheesefrosting. 

650 g blødt smør

600 g flormelis

600 g neutral smøreost

3 økologiske citroner skal og lidt saft

 

Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn. Kom sukker og æg i en røremaskine og pisk det lyst og luftigt. Sigt derefter  mel, natron, kanel og kardeomme i og vend det forsigtigt sammen. Kom derefter vaniljepaste, salt,olie i og vend det hurtigt sammen engang mere. Til sidst vender du de revet gulerødder og hakkede mandler i dejen og vender det en sidste gang.

Kom din dej i en bradepande, og fordel den godt ud. Bagden i ca 40 min, tjek efter engang imellem med en kødnål. Kagen skal endelig ikke blive tør.

Du kan se på min video på instagram hvordan jeg lettest laver et 7 tal. Lad kagen være helt kold før du skærer den ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kom smør og sigt flormelis i en skål og pisk det luftigt, jeg pisker ca 10 min, så bliver det også hvidere. Kom derefter smørosten i og vend det hele rundt, kun til det lige er samlet. Riv derefter citron skal og lidt saft og kom i og vend det rundt igen. Sæt den på køl indtil den skal bruges, så får du et bedre resultat.

Jeg brugte en rund tyl og kom det i en sprøjtepose. Jeg sprøjter altid langs kanten først. Men se min how to video på instagram under gulerodskage.

Jeg pyntede min kage med annanas kirsebær, appelsin, citron, jordbær, hindbær, twix chokolade og guldglimmer. rigtig god fornøjelse.

Leave a Reply